#Mondays be like

18083907_10211753279322645_1929279078_o
Vi kickstarter lige en ny uge med skoldkopper og lægebesøg.
Mini prutten her har (endelig!) fået skoldkopper. Da mange af de andre havde det i børnehaven og når hun har været sammen med andre børn der havde virussen, så har hun alligevel præsteret af springe let og elefant over. Men nu gik den ikke længere. 2. uge som GLO (glidende overgang) barn og det blev hendes tur til at ligge og tælle prikker på mavsen. Tænker det måske nok kan være sådan en tur ligesom når de starter i dagpleje, hvor der lige går en uges tid, og så er de syge med snotnæse, øjenbetændelse og hele baduljen, fordi de som en masse nye baktusser, møder hinanden.

På trods af at vi ikke har været ved lægen med polka-prikkerne, så er der absolut ingen tvivl om at det er skoldkopper – om ikke andet så kan det jo være at Hr. Læge lige hurtig vil bruge 1 minut på et bette kig og en lille status. Altså ærligt, så har jeg ingen viden om skoldkopper. Jeg har aldrig set dem før og kan ikke huske det fra min egen barndom. Jeg har kun set alle de der små sår som de andre børn har haft. Det er lidt ligesom da hun blev angrebet af lus – mutter her var jo ved at gå ud af sit gode skind, for sådan nogen havde jeg heller aldrig set før og havde no idea om hvad jeg skulle stille op! haha.

Det er nemlig mit gamle skrog som lægen lige skal tage et kig på, da jeg bliver ved med at bøvle med ryggen og benene. Jeg kan hverken gøre til eller fra, og det undrer mig vildt meget at det kan gå så meget amok over ingenting. Jeg kan ikke træne ben og jeg kan ikke lavede foroverdøjede øvelser. Derudover kan jeg ikke gå for meget, sidde for  meget eller ligge for meget, før det går bananas. Amen det er bare direkte træls! Jeg har ikke følelsen af at det er min discus der driller, men jeg har tilgengæld heller ikke følelsen af at det kun er mine muskler der skaber alt den her ballade.
Håber bare min nye læge kan sparke nogle gode ting igang – jeg har ihvertfald kun hørt godt om dem!
Og så kan det også kun være bedre end den gamle! 4 timer med telefonen i håb om at komme igennem, uden at der skete en skid. Det må bare ikke være sådan hos en læge! Specielt når de heller ikke engang kan tage deres akuttelefon! Puuuuha. Mutter var sur! Og så skiftede jeg læge! 😉 BUM!

Vi håber at jeres mandag starter lidt sjovere end vores ♥

   

#TOP10 // CHANEL MAKEUP!

 

skaermbillede-2017-04-06-kl-12-59-00

#1No5  #2Khôl eyeliner  #3Le Volume mascara  #4Soleil Tan de Chanel #5Rouge Coco lipstick #6Hydra beauty lotion #7Poudre universelle libre #8Le verins nail color #9Crayon sourcils eyebrow pencil #10Joues contraste blush

 Dem der følger med her på bloggen, er vidst ikke i tvivl om jeg er ret stor fan af Chanel makeup. Ikke nok med at der findes en masse lækre og forskellige variationer i farver, så er jeg helt vild med det der lidt mere eksklusive look, som jeg blandt andet også synes er ret feminint!

Fair nok, det er et godt betalt mærke, men så slemt synes jeg nu heller ikke at det er. Der er visse ting som jeg godt kan gispe lidt over, men de fleste produkter er meget drøj i brug, så man har dem altså i laaaaaang tid.

På denne liste har jeg selv prøvet deres Rouge coco lipstick og synes virkelig det er et lækkert produkt. Igen er jeg helt vild med farverne, som både findes i den skarpe ende, men også de lidt mere blide nude nuancer. Derudover fugter de også lidt, så man får ikke den der følelse af tætte, indelukkede læber.

Deres blush er virkelig også fin! Igen en masse forskellige nuancer, og både matte og med shine. Og en ekstra bonus er at den er utroligt drøj i brug! Den orange farve er dog ny for mig, og derfor på ønskelisten. Jeg synes sådan et farve ser utrolig godt ud når man har en god tan og sammen med en god bronzer.
Og apropos bronzer – Soleil Tan de Chanel er simpelthen vidunderlig!
Det er en creme bronzer, hvilket måske kan skræmme nogen, men frygt ej! Den er utrolig nem at arbejde med, drøj i brug (man bruger virkelig INGENTING ad gangen) Det er nok én af de bedste Chanel køb jeg har gjort mig, og den kommer til at være min tro følgesvend indtil jeg en dag bliver træt af at være brun og gå med makeup 😉

Når det kommer til øjenmakeup, har de pt 5 forskellige slags (uden de vandfaste) men én der lige har fanget min opmærksomhed er Le Volume. Synes det er ganske fin til hverdags brug (med mindre man altså er til det helt vilde, også i hverdagen) og derudover så er den rigtig god til at slutte af med, ovenpå en anden lidt mere ‘voldsom‘ mascara.
Deres eyebrow pencil er fantastisk! Den er blød, men ikke for blød. Den er nem at arbejde med og matcher egentlig også utrolig meget op med deres brow powder.
Men en ting jeg virkelig mangler, det er en khôl eyeliner! Jeg har endnu ikke forstået at arbejde med flydende eyeliner, så holder mig til det lidt mere sikre valg! 😉

Sidst men ikke mindst er Chanel No 5, nærmest et musthave på parfume listen! Duften af stærk femininitet og selvstændig kvinde i én og samme flaske. Den er simpelthen såååååå lækker! Heldigvis var min mand så sød at give mig en 100 ml i julegave forrige år, og den lever stadig! Men okay, det er heller ikke en hverdags parfume for mig, så den holder jo liiiige lidt længere.

De sidste tre ting, Le Verins nail colour, Poudre universelle libre og Hydra beauty lotion er egentlig blot nogle ekstra ønsker. Jeg har et lille samler-projekt igang med deres neglelakker (dont get to excieted, jeg har ikke særlig mange! haha) men der er så mange fine farver, og så er det bare lidt sjovere end almindelige fra Depend eller lignende. Derudover har jeg hørt rigtig gode anmeldelser om den løse pudder (poudre universelle libre) og når først én som Jeffreestar er vild med et produkt, så er der altså noget om det! Normalt på en helt almindelig skoledag er jeg typen der bare lige klasker lidt foundation og pudder i skærmen, men  når vi skal noget, så gør jeg mig altså lidt mere umage, og der føler jeg (altid kør på følelserne, dem kan ingen ændre! haha) at jeg altså liiiiiiige mangler sådan én bette ven. Sidst men ikke mindst, er der en bette creme. Chanel fik mig ved ‘very moist’ – liiiige hvad mit tørre ansigt har brug for! På deres hjemmeside skriver de selv at den skulle være god til at give fugt og afbalancere huden, specielt når den udsættes for renseprodukter og vind og vejr. Derudover skulle den også være god til at kickstarte huden inden dagen går i fuld sving og man dækker den til med makeup 👍

13334798_10208702531855865_2133740116_o

AF HJERTET TAK! + EFTERBEHANDLING AF SPØRGESKEMA OM MOBNING!

16831467_10211127522039104_341845945_n

Af hjertet tak! Tak for at tage så godt imod min historie igår om min folkeskole tid med mobning og teenageår med ar på sjælen og bøvlet med at få følelserne korrekt ud.
Hvis du ikke er helt med på hvad det lige er jeg snakker om, så kan se finde indlægget her 🙂

På trods af at mobning desværre er et meget kendt fænomen, tror jeg de fleste vil give mig ret i, at det absolut ikke er det nemmeste at snakke om. Mobning betragtes nok som et tabu, fordi man muligvis har følelsen af at være en ‘taber’.
Det er nok et meget stærkt ord at bruge, men det er nok sådan jeg ville beskrive mig selv fra den gamle mobbe-situation. Man blev jo mobbet, fordi de andre synes man var en taber?

Jeg nævnte også i starten af indlægget fra igår, at jeg i forbindelse med en feltundersøgelse i psykologi, havde gang i et spørgeskema omkring unges påvirkning af mobning i folkeskolen.
Det var svarende fra dette projekt, som fik mig til at kickstarte den her tanke om mobning og min egen historie.
Når jeg ser svarende igennem fra undersøgelsen, er det til min helt store overraskelse hvordan folk har svaret og hvordan de ser deres situation.
Jeg vil rigtig gerne dele nogle af disse resultater med jer, og da de er anonyme og jeg ikke kan se hvem der har trykket hvad, så synes jeg godt at jeg kan bruge vores analyser til mere end bare et kort skoleprojekt.

Problemstillingen var: Hvordan bliver unge påvirket af mobning?
Den valgte aldersgruppe var 20-30 årige.

Spørgsmålene var skrevet ud fra en bestemt psykologisk definering af mobning, nemlig en kær mand ved navn Dan Olweus. Indenfor dette område er han en kendt forsker og psykolog.
Hans definition på mobning er: Dan Olweus definition af mobning: “En elev bliver mobbet, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere andre elever” I denne forståelse er mobning negativ, da det drejer sig om bevidst at volde skade, og det er en form for aggressiv adfærd. Olweus understreger, at selv om mobning somme tider er fysisk, så er der meget mobning, der er verbal, krænkende  eller social udelukkelse.

I alt er der analyse på 100 besvarelser af spørgeskemaet – hvilket jo er meget rart når man skal efterbehandle det 😉 Heldigvis laver surveymonkey.com (stedet vi har  brugt til at lave spørgeskema med) automatik analyse og % udregning på alle besparelserne.

Ud af de 100 besparelser var 96% (aka 96 stk) kvinder – til de hurtige, vil det så sige at der var 4 stk mandfolk.
66% var mellem 20 og 25 år, 23% mellem 25 og 30 år og de resterende var under 20 år.
Og så til det som det hele handler om – mobning.

Er du blevet mobbet i 0.-9.klasse?
Her svarede 37% ‘ja meget’. 42% ‘ja lidt’. og de resterende svarede ‘nej næsten ikke’ eller ‘nej slet ikke’. Til dem der svarede nej, ville spørgeskemaet afslutte her.
Til dem der svarede ja, spurgte vi efterfølgende.
Har du selv mobbet andre?”
Dette er i sådan et tilfælde faktisk ret relevant fordi man kan se i andre undersøgelser, at mange mobbeofre, faktisk også selv har mobbet andre.
Svaret var 41% ja og 52% nej. De resterende svarede ‘ved ikke’.
Der var dog også 3 personer som havde sprunget denne over.
Til dem der så svarede ja her, blev de efterfølgende spurgt hvorfor de mobbede andre.
12% af dem mobbede andre, fordi de frygtede at blive mobbet yderligere. 42% gjorde det fordi de ønskede at være en del af gruppen. 21% gjorde det fordi de følte sig usikre. 4% fordi de ville bestemme mere i gruppen. De resterende trykkede ‘ved ikke‘.

Og nu til alt det med ‘kød’ på;
Hvilken form for mobning har du været udsat for?” Her måtte man gerne sætte flere krydser.
47% blev fysisk generet. 83% fik kommenteret deres udseende. 70% blev kaldt for øgenavne. 56% blev udsat for generelt nedeladende udtryk. 72% blev holdt udenfor og sidst men ikke mindst, så blev 30 og 23 % mobbet på hhv. sms og chatsider.
De resterende havde krydset af ved andet.

Har du negative tanker om dig grundet mobningen i folkeskolen?”
Her svare 6% at de har udfordringer med at lære og udvikle nye kompetencer på jobbet. Der er 37% der har udfordringer med at udvikle sociale relationer, som fx nye venskaber og dernæst har 17% svaret at de har udfordringer med at tilknytte sig emotionelt til en potentiel partner. De resterende 48%  har svaret nej eller ved ikke.
Tilgengæld har 53% svaret at det på et senere tidspunkt har styrket deres selvbillede til en mere positivt og konstruktiv måde, hvor 36% har svaret nej til dette. De sidste 9% har svaret ‘ved ikke’.

Og så én af dem som virkelig rammer hjertet og giver en lille knude i mavsen.
Har du været psykisk påvirket grundet mobning?” og her måtte man gerne sætte flere krydser.
Svaret ‘deprimeret’ vandt med 63%, hvilket jo ikke er uforståeligt. ‘Ængsteligt’ og ’stresset’ fik hhv. 26% og 43% af svarene. Dernæst kommer den der overraskede mig allermest. Vi havde nemlig også lavet svarmulighederne: ‘selvmordstanker’ og ’selvskadende’.
Hold lige fast!
48% har haft selvmordstanker og 38% har været selvskadende grundet mobning.
Holy moly. Milde Moses. Jeg er både overrasket, skræmt og ked af det på deres vegne.
Men jeg skrev jo selv om præcis dette igår. Godt nok ikke lige selvmordstanker, men det at være selvskadende. Nogen undre sig nok over hvordan man kan komme helt derud at man kan få sig selv til sådan noget, og måske som jeg selv, der sidder her 10år efter og undre mig over at jeg var så fjollet, men dengang gav det jo mening! Jeg ville flytte min smerte. Den smerte der havde hobet sig op indeni og som jeg ikke længere kunne håndtere.
Dette er også beviset på at konsekvenserne af mobning ikke er i småtings afdelingen!
Der er bla. én som kommentere dette spørgsmål, hvor han/hun forklare at pågældendes læge mente han/hun led af PTSD pga de ting der havde været sket i folkeskolen. Dette lyder måske voldsomt og i nogens øjne måske kun noget som soldater kan få efter at have været i krig, Men PTSD er jo en stress reaktion på en traumatisk situation, og der må man virkelig ikke undervurdere mobning. PTSD står nævnt flere steder som en svær konsekvens af mobning, så det er ikke helt ude i hampen.

Sidst men ikke mindst, har 57% svaret at de har opbygget en facade grundet mobningen og 56% har svaret at de er blevet mere følsomme.
Sååååå “Dont judge a book, by its cover” og tag det aldrig ilde op, hvis en person måske reagere lidt for ‘voldsomt’ i en bestemt situation.
Der er altid en grund til at vi er som vi er – og vores identitet afspejler bestemt også de ting vi har været igennem i både korte og lange dele af vores liv.

#FriForMobberi

   

EN BARNDOM MED MOBNING – ET VOKSEN LIV MED FØLGERNE

17792343_10211554785600426_1336322226_n

Årha mobning! Det er så forfærdelig udbredt en ‘dille’ som alt for mange mennesker gennemgår og det har alt for store konsekvenser for hver og én.
I forbindelse med en feltundersøgelse i psykologi og ikke mindst mit kommende eksamensprojekt, valgte jeg at skrive om mobning. Feltundersøgelsen var blot en bonus ved siden af eksamensprojektet, og heldigvis var min gruppe med på idéen om at undersøge mobning nærmere. Selve problemstillingen blev omkring hvordan unge påvirkes af mobning i folkeskolen. Målgruppen var mobbeofre mellem 20 og 30 årige, hvilket altså er folk der er jævnaldrene med mig. Det er meget skræmmende at læse analyserne igennem og se hvad der er blevet krydset af.
Jeg vil ikke på nuværende tidspunkt komme mere ind på denne undersøgelse, før vi selv har behandlet det færdigt, men måske der kommer noget mere omkring resultatet på et senere tidspunkt.

Umiddelbart vil jeg hellere fortælle min egen historie, for det er ikke for sjov at svarene fra ovennævnte undersøgelse, rammer mig dybt, jeg kan nemlig selv relatere ret meget til de anonyme svar.
Der er bare denne her forfærdelige ting omkring det at snakke om mobning – det virker til at være et tabu at man er blevet mobbet. Altså, jeg synes da heller ikke selv det er den fedeste ting at indrømme, men det er så stor en del af især folkeskoletiden for rigtig mange af os.
Jeg får allerede nu rigtig ondt i maven. Jeg sidder også lidt med tanken om, hvad hvis nogen fra min folkeskole-klasse læser dette og tænker: “Var jeg én af dem?” – og sorry to say, men ja, det var du højst sandsynligt. Men det er helt cool. Det er over 10 år siden, jeg har ændret mig, i har ændret jer, vi er ikke tvunget til at kigge på hinanden hver dag mere og måske vi også er kommet videre over en disco-bajer til byfest eller på storbyens diskodasko.

På trods af at det er over 10 år siden, sidder der stadig et lille stykke indeni mig som stadig gør at jeg har mine facader, min følsomhed, min ensomhed, min ængstelighed og manglen på bare at kunne være ligeglad med hvad andre tænker om mig og sige ’skidt pyt, deres mening, ikke min’.
Umiddelbart mindes jeg ikke at der foregik noget specielt frem til 6. klasse, men alligevel følte jeg heller ikke at jeg havde venne-venner. Jeg husker dog at jeg døjede rigtig meget med mavepine, som ingen læger kunne forklare hvorfor. Nu undrer jeg mig bare over, hvorfor filan ingen havde tænkt på at sende mig til en psykolog, eftersom at de intet fandt i hverken almene undersøgelser, blodprøver, scanninger osv. Men nu ved jeg jo godt hvorfor jeg havde ondt i maven. Jeg var utilpas.
Mine forældre blev skilt og jeg flyttede med min mor til nabobyen. Der brugte jeg i forvejen rigtig meget tid på rideskolen og følte mig mere knyttet til de andre piger der, end min klasse. Jeg flyttede også skole, og så kickstartede det hele for alvor. Jeg startede lige efter sommerferien og kom i noget af en satans lorte klasse. Klasselæreren var nyuddannet, og var slet ikke klar på sådan en klasse. Ingen tvivl om at det var et helt andet miljø at komme ind til, end hvad jeg var vant til. Der var flere af ‘de pæne piger’ og flere af de der forfærdelige fodbold drenge. Jeg var sleeeeeet ikke deres kop te, og det var ikke bare fordi jeg var ny, for jeg startede sammen med 3 andre. De kunne nok bare ikke lide mig – og sjovt nok var det eneste der var galt ifølge dem, mit udseende. Min tøjstil, mit krøllede store vilde hår, min blege hud og min usikkerhed som skilsmissebarn, i en ny by, på en ny skole with no friends. Jeg gik der i én måned,  så i september flyttede jeg skole endnu engang. Den anden skole lå også i samme by, men var mindre og der var alle mine heste-veninder. Som jeg husker det, gik det hele også ganske fint i starten. Jeg var ikke umiddelbart så meget udenfor, som på den anden skole, men pludselig var det som om at mine ‘heste-veninder’ fik nok af mig.  Jeg nåede kun at gå der i omkring 4 måneder, fordi min mor fandt det hyggeligste lille hus i byen hvor min gamle folkeskole lå, altså den jeg flyttede fra da mine forældre blev skilt. Jeg har for ikke så lang tid siden, fået at vide af min stedmor, at da jeg på min sidste skoledag inden flytningen tilbage til min gamle klasse, skulle have kage med, var der stortset ingen der rørte den. Jeg husker det ikke selv, men det stak mig dælme hårdt i hjertet, da jeg hørte det.

Inden min tilbageflytning, havde jeg været forbi en gammel veninde fra den gamle folkeskoleklasse, som jeg nu skulle tilbage til. Min mor var veninder med hendes mor, og troede da egentlig også at vi var veninder. Men hun gad mig tilsyneladende ikke. Jeg husker det ret så tydeligt, for det var nok én af de første gange hvor det virkelig gik op for mig at der var nogen der ikke kunne lide mig. Jeg havde ventet spændt på at kunne fortælle hende at jeg kom tilbage, og det blev fortalt med et kæmpe smil. Hendes reaktion, var bare knap så begejstret som min, og den sad satme. Tænk sig, én man har fulgtes med hele sit liv, vendte pludselig bare 180 grader rundt. 6 måneder havde jeg været væk, og alt var anderledes. Jeg var slet ikke velkommen tilbage. Modsat hvad jeg var igennem i ‘den nye by’ var det dog ikke mit udseende den var galt med, men blot mere almen udelukkelse. Det var som at komme tilbage til en flok zombies der havde spist bitch-soup til morgenmad.

Jeg lukkede mig inde  og blev istedet én der søgte opmærksomhed på den der forfærdelig chatside, Arto. Det er dælme godt at det så godt som næsten er udryddet og so last year, den dag idag.

Da det blev tid til 8. klasse, var det igen tid til at starte på en ny skole. Sådan en lille landsby skole går kun til 7. klasse, så ind til ’storbyen’ og endnu flere mærkevarer tøser og fodbold drenge. Men okay, lidt gevinst havde Arto da givet, for blev da kærester med én af de der fodbolddrenge – oh God, teenage-love. To måneder efter skolestart, stoppede det så, og så blev jeg den god gamle taber, som var det lette offer, i det forkerte tøj med det forkerte udseende. Jeg havde fået mig en rigtig god veninde derinde, som jeg brugte utrolig meget tid med, men da det her teenager-love-forhold stoppede, stoppede vores venskab også. Ganske enkelt, så tror jeg at jeg blev for ‘no one‘ til hende og de andre på årgangen kunne jo heller ikke lide mig, så det var nok nemmest at hoppe med på den bølge.
Hold nu ferie det var et langt år. Jeg frygtede hver skoledag og hadede virkelig at skulle i skole. Når jeg gik fra klasse lokalet (som selvfølgelig lå for enden ad gangen) og fx hen til toilettet, så skulle jeg liiiiiige forbi alle dukkerne og fodbold-spasserne, som så fint kunne remse en hel masse skæls ord; luder, klamme, ad, taber, host*føj og jeg kunne blive ved.
Det havde ikke længere en skid med min manglende tøjstil at gøre, for i min stræben efter accept på denne her ‘snob-skole‘, tømte jeg min mors pung (sammen med hende!) fordi jeg absolut skulle have gstar bukser og dolce & gabbana t-shirts. Jeg ville ikke være udenfor. Jeg ville være som de andre, så de ikke så ned på mig.
Men hold nu! Det hjalp jo ikke for en skid. Når først de synes jeg var klam, så kunne intet ændre på det.

Min 9. klasse blev halvt min redning. Der kom jeg på efterskole. Langt væk fra alle de abekatte! Jeg havde nu muligheden for at lærer en masse nye mennesker at kende, være en del af et kæmpe fællesskab og jeg kunne starte på en frisk.
Jeg kigger tilbage på min efterskole tid, med følelsen af at gå derfra mere selvstændig og med nye forbedrede værktøjer.

Men mine ar er langt fra helet. På efterskolen bliver jeg taget i at skade mig selv. Det var hverken første eller sidste gang. (Dette er nok et større tabu, end at indrømme at man er blevet mobbet, bare fordi man var en taber) Når jeg tænker tilbage på det, så er det kraftedme da det dummeste man kan gøre?! Men det var det ikke dengang. Dengang gjorde det så ondt indeni, at jeg ville gøre alt for at flytte smerten. Heldigvis for mig selv, så var jeg en kæmpe kylling, hvilket gør at jeg den dag ikke sidder med ar på mine arme. Det eneste minde, er det jeg har i hovedet – den smerte der var, pga ensomhed, usikkerhed og tvivl.

Mine undertrykte følelser kom heldigvis ud på en anden måde. Da jeg efter efterskolen startede på Handelsskolen i en ny by, med nye mennesker, og endnu en ny start, sagde jeg til mig selv at nu skulle det satme være. Aldrig nogensinde mere, skulle nogen kunne få mig helt derned. Det skulle være slut med at være den der taber som alle kunne smide rundt i manegen som de ville. Det sluttede også, for nu var det min tur til at være ‘bitchen‘. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at blive én af dem, og det lykkedes mig. Jeg blev pludselig den her lille forbandrede k*lling, der ikke var bange for at sige hvad hun mente, og folk skulle hverken snakke dårligt om mig eller mine veninder. Jeg var satme en lort. Om det var den helt rigtige måde at håndtere mine følelser på, er en definitionssag, men det hjalp mig videre, og for mig er det, det vigtigste.

Endnu et bristepunkt, var da jeg et halvt år efter starten på handelsskolen, mistede min bedsteveninde. Det var hende der tog mig under sine vinger, gjorde mig stærkere og lærte mig at være ligeglad med hvad andre mener om mig. Der var endelig én som forsvarede mig. Hun blev hurtigt min klippe og dermed også den person jeg nok har manglet hele mit liv. Én jeg kunne se op til, som lige var et par år ældre end mig. Én der var stærk, populær og med et kæmpe stort hjerte.
Men pludselig en dag var hun væk. Min klippe gik i stykker. Den eneste måde jeg kunne reagere på, var udad. Jeg havde så mange følelser indeni, som jeg ikke kunne håndtere, og de kom kun ud ved en klam attitude, voldelig adfærd og en generelt livsfilosofi der hed “Jeg er pisse ligeglad”.

Jeg følte ikke at jeg havde råd til at miste mere. Mobberi, som havde givet mig følelsen af ensomhed og at være undertrykt. Jeg følte mig grim og langt fra god nok. Jeg blev usikker på mig selv og jeg følte at folk dømte mig lige så snart jeg gik udenfor min dør.
Så møder jeg min klippe. Den person der er stærk nok til at kunne hjælpe mig, men hun bliver også bare revet fra mig. Præcis ligesom min selvtillid og mit selvværd.
Alt væltede for mig, og den dag idag kan jeg slet ikke kende mig selv i den adfærd. Mine knæer ryster som én i helved og min mave slår knuder, hvis blot jeg skal lave en lille konfrontation.
Alt det der smart-ass halløj stoppede da jeg blev gravid med Sophia.
Men nu hvor jeg ikke havde min latterlige adfærd at gemme usikkerheden bag, så springer det jo bare frem.
Alt det som jeg ikke har fået bearbejdet ordentligt, sidder stadigvæk i mig.
Jeg kan stadig være usikker på mig selv. Jeg kan stadig føle mig dømt til tider. Jeg kan stadig være bekymret over hvad andre mennesker tænker om mig og jeg kan stadig til tider føle at jeg ikke er god nok – men det er også helt okay.

Én ting jeg dog ikke har sluppet helt endnu. Jeg kan stadig godt finde ud af at tænke (og måske hviske lidt meget stille)
“Hvad fanden glor du på?!”

Nogen sidder måske og tænker, jamen hvor var skolelederen i det her? Ja, hun var på sit kontor.
Jeg tror at der er det med mobbeofre, at man i starten ikke ‘ser det’ og blot vandre rundt i en lille bobbel. Senere er man blevet så påvirket af det, at man tror det er én selv den er galt med og ens usikkerhed og mangel på selvværd er blevet ødelagt – så ja, man tør måske ikke engang på op til rektor. – Man vil jo heller ikke være en sladre-tøs vel?
I visse tilfælde har jeg også haft skolelederen med indover, men fx på den skole hvor jeg kun gik én måned. Hun gjorde ingenting. Det virkede mere som om at hun føjede mig af og lukkede sagen der.  Inderst inde vidste de måske godt at den var hel gal med 6.b, men vidste ikke hvad de skulle stille op.

Man kan ikke bare lærer sig selv at stole på andre, og ikke mindst at stole på sig selv. Det kræver tid og ikke mindst de rigtige mennesker omkring én. Jeg tror egentlig først at det er nu her indenfor de seneste par år, hvor jeg er nået til et punkt hvor jeg kan kigge mig selv i spejlet og være okay stolt af det jeg ser og den jeg er, dog stadig med mine små ar på sjælen. Jeg er også nået til det punkt hvor jeg tror på at jeg godt kan, og om ikke andet så kan jeg sagtens lære det, så jeg kan blive bedre. Jeg har lært mig selv at blive stærkere på den rigtige måde. Jeg har fået gaver i mit liv, i form af en dejlig datter og en dejlig kæreste, som nu er min nye klippe. Jeg kan stadig tvivle på mig selv, men hvem kan ikke det? Ingen er perfekte, men der skal ikke være et ondt mobbe-menneske, til at fortælle os det!

Mobbeofre føler sig alene, men det er vi ikke. Vi er desværre mange og vi burde bryde et tabu. Det er ikke os den er gal med, det er dem der mobber. Den påvirkning mobning har på os, er skræmmende og virkelig undervurderet. Heldigvis er der meget mere fokus på mobning nu, så vores børn forhåbentlig ikke skal gå igennem det samme som os. Jeg tror ikke på at mobning nogensinde vil kunne udryddes, men jeg tror på at vi med det rette redskaber kan skrue det mere ned og om ikke andet kan gøre konsekvenserne lettere og komme videre med bedre hjælpemidler.

Dette har bestemt ikke været nemt at skrive. Jeg har sat og kæmpet med et par tåre, både ved at tænke på at jeg var helt derude hvor jeg følte at selvskade kunne være en lindring på mine problemer, men også ved reminderen om at jeg som skrøbelig teenager, mistede min styrke fra min klippe. Det har haft lavet knuder i min mave og bristet et lille ar på sjælen. Mobning virker som noget der er ‘nemt nok’ at tale om, men når man sætter sig ned og tænker over det, så kan man hurtigt mærke hvor meget det egentlig har sat i én i alle de år.

MUSTHAVES OF APRIL!

skaermbillede-2017-04-04-kl-15-13-19

#1  #2  #3  #4  #5  #6  #7  #8

Yaaaaaas! Sommeren nærmer sig og de tyndere jakker kan snart få plads på knagen i gangen!
Jeg er max all-in på blomster og friske lyse sommerfarver.

Mine elskede Nike air max lever bestemt på deres sidste, og da det simpelthen er så fantastisk en sko, så er jeg nødt til at opdatere med et nyt par. Og gerne i hvid, selvom det er en meget upraktisk farve. Jeg har stadigvæk det her lækre sæt med en lysegrå oversize bluse/kjole, en sort crossbody taske og et par hvide sneakers i hovedet! #musthave!

Jer der følger med, har måske også opfanget at jeg har en mindre kærlighed for Chanel, derfor er der selvfølgelig også lige en bette neglelak og en lipstick med, i to vildt flotte farver! Håber bare at de begge er til at finde i lille bitte Kolding.

Jeg har også længe haft en plan om at prøve det her kære Moroccan Oil, for hører efterhånden så mange forgude deres almindelige olie. Jeg har prøvet deres heat protector, hairspray og hydrating cream, og alle tre nogle meget lækre produkter. Specielt også duften er jeg ret vild med – der er bare et eller andet ‘naturligt’ over den.
Men hvis i nu kender til en anden form for olie ala denne, så må i meget gerne give lyd! Jeg er åben for muligheder, og skal blot have en der er god ved mine tykke og tørre lokker!

Nu ser jeg bare frem til en shoppedag, så nogle af de små drømme, kan gå i opfyldelse 😉

13334798_10208702531855865_2133740116_o

NYT KAPITEL: GLIDENDE OVERGANG!

17757372_10211530847321984_1417677574686523258_n

Idag blev den nyindkøbte skoletaske spændt godt fast, og istedet for at tage turen mod børnehaven, gik turen nu istedet mod Sdr. Vang skole. Årh Gud hvor bliver hun bare stor!
Og alligevel var hun sådan et sødt lille følsomt og uskyldigt væsen, der opdagede en ny stor verden og blev overvældet med en masse indtryk.
Men der er absolut ingen tvivl om at jeg nu er mor til en stor skoleklar pige, som de næste måneder skal vænne sig til de nye rammer, klassekammerater, pædagoger osv.
Hun har glædet sig helt vildt – specielt også til at blive den her store skole pige, som hun i det sidste stykke tid har fået kørt ind i hovedet, når hun er blevet fortalt at hun selv skal.

Selvom mutter her synes det er lidt fladt at de 7 ud af 8, andre børn fra hendes børnehave, går inde i 0.a, hvor hun alene går i 0.b, så er jeg overbevidst om at hun sagtens kan klare det og nok skal få skabt nye venskaber, men det var en anelse hårdt da hun den anden morgen brød fuldstændig sammen fordi hun ikke kunne forstå hvorfor hun ikke måtte komme i klasse med hendes venner.
ih min lille mussi ♥

Nu har hun lige en uge på den nye store skole, og på fredag har hun en uges påskeferie med ro på, tøsehygge og påskeæg.

   

FashionByMini // FORÅRS MUSTHAVES!

skaermbillede-2017-03-29-kl-21-55-04           #1  #2  #3  #4  #5  #6

For et par uger siden var det måske liiiiige i god nok tid at tænke på forårstøj, lettere støvler og at smide vinterjakken – okay, morgenerne kan måske stadig være lidt kølige, men om ikke andet så er vejret endelig ved at blive rigtig forårsagtigt og temperaturen stiger i løbet af dagen.
Personligt glæder jeg mig utrolig meget til at smide vinterjakken helt, og komme over i en tyndere model – føler mig som sådan en lille michelin-prop i sådan en tyk jakke! haha.
Men det bliver ihvertfald også mere behageligt for de søde små, når de kan komme ud og lege, uden at være pakket ind i flere lag tøj, og dermed mangle halvdelen af deres bevægelighed.

Nu skal vi endelig ikke glemme at vi jo trods alt stadig bor i Danmark, og her kan vi ikke gå sommeren i møde, uden at være forberedt på regn og lidt blæst. Siden Aigle kom ud med de nye designs på deres gummistøvler, må jeg altså indrømme at jeg har været lidt hooked! Selvfølgelig skal vi heller ikke glemme klassikeren fra Angulus! Den er såååå fin og en utrolig lækker kvalitet!
Angulus er så smarte at de designer deres sko efter tanken om at der skal være plads til tæerne, derfor har de den runde snude, istedet for den spidse som kan ‘klemme’ de små fusser.

Derudover er en fin termojakke og en mindst lige så fin forårs/sommerjakke bestemt også med på listen!
Her er det altid så smart at man liiiige kan fikse tykkelsen på forårsjakken, først på sæsonen, ved at smide termojakken indenunder 👍 Og så er jeg altså også bare helt vild med de der rolige pudder farver! Specielt nu her hvor mini S er ved at blive en ret stor pige, halv bevidst om hvad hun vil have på og måske en lille smule frk fin 😉13493178_10208859448378680_29995162_o

ANONYME KVINDER PÅ FACEBOOK!

17577640_10211471521478875_945856994_n

 

Jeg er af ren tidsfordriv medlem af sådan en tøsegruppe på Facebook.
Det er en gruppe med godt og vel 17000 hunkøn, der sniksnakker om alt mellem himmel og jord. Der bliver typisk smidt et eller andet opslag i luften, med eksempelvis et spørgsmål, og så kan man på den måde ligesom bidrage til den kvindelige sociale storheds vanvid på Facebook.
Jeg synes faktisk at gruppen her er meget sjov at følge med i, for folk har alligevel nogle sjove og interessante ting på hjertet (eller mellem ørerne).
Meeeeeeeeeeen, der hvor jeg rykker helt frem i stolen, er når kvinderne her gør brug af admins smarte feature “anonymt opslag”, der er markeret med store røde cirkler!

skaermbillede-2017-03-27-kl-21-21-37

Cool nok, der findes jo ting som ikke just er det fedeste at ligge navn og billede til, men i dette tilfælde omhandler 95% af de anonyme opslag, utroskab!
Og nej, det er ikke dem der er helt nede i kuldkælderen fordi deres kæreste er utro, neeeej, de er helt dernede fordi de nu ikke ved hvad de skal stille op fordi de SELV har været utro.
Dem som har brugt alt mod, stolthed og respekt på at være utro, så de nu er nødt til at gemme sig bag et anonymt opslag bag en computerskærm, fordi de beder om hjælp.
De ved ganske enkelt ikke hvad de skal gøre. And i’m just like; Oh No you didn’t giiiiirl!

Hvor er det lige helt præcist i en sag hvor man selv har været utro, at man har brug for hjælp?
Det er tilsyneladende til at vide om man skal sige det til sin kæreste eller holde mund og dermed skjule det?!
First of all. Jeg forstår slet ikke at man kan komme dertil hvor man er sammen med en anden end ens partner. Mit system kan lukke helt ned og jeg er simpelthen såååå sart på det område. For mit vedkommende er det at skrive ‘forkert’ med modsatte køn, allerede på vejen mod utroskab. Jeg er typen der ikke vil bryde mig om at min mandse kalder andre tøselisser for ’smukke’ fx. Altså mit lille hoved kan gå helt i kludder! Huha!

Men okay. For deres vedkommende, sket er så sket. Det kan vi som læsere jo ikke rigtig gøre noget ved. Det er personens eget valg. Men jeg kan simpelthen ikke se hvor det er man finder den smarte idé at spørge om råd ang den slags, i en facebook gruppe?! Eller egentlig bare generelt?
Har du været beskidt med din mis, så vask da i det mindste din samvittighed!
Man ved da også godt hvad der er rigtigt og forkert, og man burde virkelig også vide hvad der i sådan et tilfælde her, er det rigtige at gøre. Jeg forstår slet ikke hvorfor man skal have hjælp til at finde ud af hvad man skal stille op med sig selv?!

Nu blev det rigtig meget evil-talk imod folk der er sammen med andre end deres partnere, men det er jo egentlig også lidt dem der er størstedelen i denne sag. Pointen ligger egentlig lidt mere i det med at være anonym. Tænk sig at have muligheden for at kunne være anonym i et forum hvor man i forvejen kan ’sælge sig selv’ som man har lyst.
Det er skræmmende at tænke på, at folk har behovet for anonymitet, så de kan se deres problemer i øjnene – og så dog, de eksistere jo ikke som rigtige mennesker i det de optræder som anonyme.

Men jeg tænker også at det kan være en form for mangel på selvrespekt og selvtillid?
Netop det med at behovet for at gemme sig. Det at være flov over sig selv og sine egne handlinger, men i realiteten også det at være så flov at man ikke engang kan se sig selv i øjnene.

Nu er det fx ikke kun utroskab der skrives om. Et andet eksempel kan også være dem der er i et dilemma med deres kæreste. Og det er ikke bare et hverdags dilemma som en lille diskussion om hvor sofaen skal stå, men derimod virkelig hardcore “jeg er så træt af min kæreste og jeg tror ikke at jeg gider ham mere” – Øhhhm serious?! Skete det der lige?
De snakker røven ud af bukserne om hvor træls deres kæreste er, og endda hvor dårlig en partner han er, for derefter at spørge hvad de skal stille op. Jamen lille pus. Hvis han er så dum, hvorfor går du så ikke bare fra ham? Du har jo lige beskrevet ham som værende jordens største klaphat? “Jamen jeg elsker ham bare sååååå højt og nu har vi snart 6 måneders dag”
– ååååååårh gud. Grow some girlballs, order 37 cats and enjoy your single life!

Der var engang hvor der gik så mange og sagde at drenge var nogle svin og at de altid trådte på tøsernes følelser. Javist, de har blot deres egen specielle dick agtige måde at gøre det på, men for satan hvor kan tøser også bare være slemme. Forskellen på drengerøve og tøsebørn er blot, at piger har en forfærdelig tildens til at fylde kommoden helt op, indtil den i sidste ende vælter.

Men okay, det er da rart for dem at kunne være anonyme, så folk ikke kan bruge deres ord imod dem og kontakte deres kærester, meeeeeen de fortjener sgu at vide hvad deres tøselil render rundt og laver/skriver om dem. Stakkels gutter.

13334798_10208702531855865_2133740116_o

SØNDAGS UDFLUGT – HELT TIL HEST!

17495660_10211462316888766_1557681800_n

 

Idag var vi et smut forbi det stutteri som jeg brugte mine pre-teenage år hos. Dengang havde de den skønneste gamle hoppe, Athene, som vandt mit hjerte og blev min bedste ven. Hun er her desværre ikke mere, men til gengæld har de en lille flok af hendes afkom, som idag er nogle store fantastiske plysdyr.
Dengang jeg rendte rundt derude, var deres egen datter på alder med Sophia, hvilket er ret sjovt nu 10 år efter, når jeg kommer tilbage med min egen datter på 5 år.

4832_1162340213859_5176594_n 4832_1162340253860_811179_n
Årh såååå mange fantastiske minder! Trækketure om sommeren, staldhygge om vinteren og så lige et enkelt brækket håndled, fordi der skulle være mere rytmisk gymnastik med en bette koldbøtte 😉 Men hun var også min bedste ven. Hun stod altid klar med hendes varme øjne, når man kom, og hun kunne med det samme mærke om man havde en øv dag eller en god dag. Specielt lige i tiden hvor mine forældre blev skilt, var stedet her mit tilflugtssted med ro, tryghed og varme. ♥

Idag fik Sophia lov til at opleve en lille brøkdel af fordelen ved at være hestepige og der skal ikke være nogen tvivl om at Sophia var i den syvende himmel! På trods af lidt generthed, vandt de ret hurtigt Sophia’s hjerte – specielt da der blev spurgt om vi skulle gå ud og sige hej til hestene.
På trods af at de alle er kæmpe 600 kg pelsklumper, så skræmte de hende åbenbart ikke.
Men der var vidst ingen tvivl om at det var den mindste af dem alle, nemlig Paya, som vandt hendes hjerte allermest.
En anden der også vandt Sophia’s hjerte stort var ejeren Tine, specielt da hun spurgte om Sophia kunne tænke sig en ridetur. Altså det er jo det mini prutten har snakket så meget om når vi har snakket om heste og ikke mindst set nogen, og nu kunne hun få lov til det!

Endnu federe var det at få lov til at hjælpe med at strigle Paya, rense hove og se med når den fik sadel og hovedtøj på – præcis som i den hestebog vi har læst 117 gange.

17554830_10211462317768788_90373185_n 17495620_10211462317128772_223346466_n 17578117_10211462316808764_1926501127_n17555513_10211462317608784_796118559_n
Prøv lige og se min seje pige?! Står der helt uden problemer ved siden at en pony, der jo egentlig virker som en kæmpe i hendes øjne! Mor er stolt! ♥

 En ekstra bonus var at Tine var så super sej og inddrage Sophia så meget, sådan så hun virkelig fik lov til at se, prøve og opleve. Det er jo meget federe, end blot at kigge på 🙂
Her kommer man virkelig ud og mærker den friske luft, får rystet by-osen af sig og så med utrolig meget plads at lege på.
For udover rideturen, fandt mini også ret hurtigt ud af at der både var gynger, trampolin, legehus og rutsjebane.
Og selvfølgelig, som enhver anden landejendom – også både hund og kat.
Det er næsten lige før vi kan kalde det for et rigtigt bondegårdsbesøg.

2 timers frisk luft og hyggeri på højeste plan, fik mini til at gå ret hurtigt kold i bilen på vej hjem.
Så kan vi vidst godt blive enige om at hun har fået en på opleveren ♥

17474643_10211462317288776_167994835_n

   

AVOKADO SNASK #MUUUUMS!

17467876_10211415505678515_1456284100_n

Dybbedyb uden sukker og der kun feder på den fede måde?
– Den har du lige der!

Normalt er jeg ikke såååå vild med avokado og egentlig heller ikke neutral skyr,
men sammen med lidt hvidløg og noget salt, så kan det gøre underværker til ens mad!

Det skal du bruge: 
1 avokado
2 fede hvidløg

3 spsk skyr 
1/2 – 1 dl vand 
salt og peber

 Det er egentlig ret simpelt – det hele skal nemlig bare blændes!
Selvfølgelig skal avokadoen lige ’skrælles’ og det samme med hvidløget, men ellers skal det hele bare i blenderen – and then! MUUUUUUMS!
Det kan nok dog være lidt bøvlet at blende – også derfor jeg valgte at tilsætte lidt vand undervejs. Man skal røre rundt i det undervejs og måske lige ‘ryste’ blenderen lidt, men til sidst skal resultatet nok blive læææææækkert!

Da jeg lavede det den anden dag, var det som tilbehør til bbq kylling og det var en virkelig lækker dybbedyb!
Og så er den sund!

13334798_10208702531855865_2133740116_o

HALSBETÆNDELSE, PENICILLIN & MÆLKESNITTER

17467697_10211414309568613_593433174_n

Oh sweet lord! Halsbetændelse kan nu krydses af på listen over forfærdelige ting!
Fyyyyy fåen en omgang!
Fredag nat vågnede jeg med de vildeste smerter i ørerne og det føltes mildest talt som om at mine trommehinder ville springe hver gang jeg synkede! Hellige ko!
Det gav lige et besøg hos lægevagten kl 3.30 om natten sammen med alle de fulde, dumme og unge mennesker der var på skadestuen fordi de havde bitchfightet nede på det lokale sodavands disco..
Jeg tog hjem med en omgang penicillin i hånden og så var det egentlig bare at vente til det virkede. 1 1/2 døgn virker som meeeeeeeget lang tid i sådan et tilfælde! Har taget smertestillende 4 x i døgnet indtil idag og har derudover levet af mælkesnitter, lidt youghurt og en portion is – såååå, var der nogen der sagde lynkur?!
– Måske den kommer i Ude&Hjemme næste uge! 😉

Jeg har aldrig før haft halsbetændelse og det kom dælme bag på mig at det var sååååå grum en omgang!
– Og så har min lille mini lige haft det to gange indenfor en måned?! Anden gang nåede hun heldigvis i behandling inden det for alvor sparkede røv, men første gang var hun virkelig ramt 🙁

Jeg er bare glad for at det værste er overstået og at jeg nu endelig magter andet end bare at ligge under dynen på sofaen og svede som en eller anden vammel truntelis!
Men altså, det er jo helt vildt så ulækker man kommer til at føle sig når man bare ligger der og er doven?!
Jeg har krøller udover det hele, halv afsvedet spraytan og lugter nok også en anelse af gnu!
Jeg får sådan helt lyst til en kæmpe makeover, for føler nærmest det er det eneste som kan rette op på skaden! HAHA.
Måske jeg bare skulle starte med en tid hos spraytan-kolding så jeg i det mindste kan se en smule mere frisk ud, istedet for at ligne et omvandrende lig!

Nu skal jeg snart have noget rigtig mad i mavsen, og på trods af at jeg ikke rigtig har spist siden fredag, så burde jeg (i min sande person) have lyst til det helt store klamme måltid med bearnaise udover det hele! Men frk. fjern valgte istedet bbq kylling og sweet potatos – for det havde mavsen lyst til!
Jeg gemmer alt det gode og fede mad til imorgen, hvor Mr.Big og jeg har 2 års dag! ♥

17439762_10211414309608614_927132212_n13334798_10208702531855865_2133740116_o

3.2.1 – ANSØGNING SENDT!

17352853_10211350722298971_1197111357_n

 

HOOOOOOOOOLD NU MAULE!  Jeg er så spændt!
1 styks ansøgning til Multimediedesigner uddannelsen er hermed sendt afsted, med base på IBA Kolding!
Jeg håber sååååå inderligt at jeg kommer ind, og Mathias er sikker på at jeg gør, men altså – arg. Jeg er så god til at forvente at blive skuffet, istedet for at tro på det bedste altid. #skadetfrafortiden
Men okay, mit karaktergennemsnit er over deres snit fra sidste år og jeg har virkelig gjort mig umage med at skrive en god motiveret ansøgning!

Jeg ønsker mig virkelig sååååå brændende meget at komme ind på den her uddannelse, så jeg langt om længe kan starte en fed karriere med noget af det som jeg synes er allerfedest at lave!

Nu er der bare voldsomt lang tid til slut Juli og jeg får næsten grå hår af at vente!
Men først er der lige læseferie, eksamen, studenterhue, ferietid osv.
Det bliver raaaaaaaart!

13334798_10208702531855865_2133740116_o