VORES UDFLUGT TIL SKÆRUP ZOO

dsc00110

Endelig blev det tid til en tur til zoo – noget Sophia virkelig har glædet sig til!
Vi har aldrig før været i Skærup zoo (som ligger lidt syd for Vejle) og eftersom at der her i sommerferien er ponyridning, så skulle det helt klart prøves.
Det er ikke én af de helt store steder, men derimod et sted hvor man kommer ‘tæt’ på alle dyrene. De sad ikke bare over i et hjørne og gemte sig, men var derimod nærmest helt fremme ved indhegningen.
Det der også er ret fedt ved denne zoo, er at de dyre arter de har er ret specielle. Det er ikke bare de klassiske aber, fugle og kattemisser, som man typisk ser, men flere forskellige slags – og i alverdens størrelser.
Jeg kunne sagtens have hapset én af de søde små aber med hjem!

Nu synes jeg blot at jeg vil lade alle billederne tale for sig selv – men selvfølgelig også helt klart anbefale stedet!
Det er billigt at komme ind, der er legeplads, snørebåndsspisende geder, en lille biks hvor man kan købe mad, is og souveniers, derudover også denne her dejlige oplevelse af at være tæt på dyrene.

– Og nu til billederne.
dsc00102 dsc00106 dsc00127dsc00120 dsc00122 dsc00124dsc00128 dsc00135 dsc00117

En lille missekat, der savler mens den sover og lige smasker lidt med tungen engang imellem – ja den ser jo næsten helt fredelig ud 😉

Og det bedste af det hele – ifølge Sophia.
dsc00145 dsc00146

Tak fordi i læste med! x

STUDENTER/FØDSELSDAGS FEST!

dsc00058
Der skal absolut ikke være nogen tvivl om jeg havde den dejligste dag igår!
Vejret havde de sidste par dage været noget trist, og jeg frygtede ret meget at min lille havefest ville blive til en klemt sofa-fest. Meeeeeeen, én deroppe synes vidst jeg havde ret til min fest, så han sendte lige en god portion solskin afsted.
Så hele dagen og aftenen igår, var haven fyldt med skønne mennesker der havde taget hyggehumøret med og som var helt klar på en griller og en kold øl!

Og her dagen derpå er der vidst ingen tvivl om at jeg kan mærke mine 25 mommy years, der langt fra er vant til at drikke diskodrinks og være vågen til midt ud på natten. #GamleKone

Min skønne mutter havde også givet den ret meget gas med en ordentlig portion hjemmelavet kartoffelsalat – Mors hjemmelavede kartoffelsalat, JA TAK! Man går ihvertfald ikke helt galt i byen med et ta’ selv bord med selv-griller koncept, hvor folk bare giver den gas når de er sultne (så slipper man også selv for at være låst fast ved grillen, specielt når nu det er et åbent hus arrangement)
Det fungerede faktisk ret godt, og det virkede til at folk hyggede sig med det. Derudover var køleskabet også fyldt op med drikkevare og det var rart at se hvordan folk ‘følte sig hjemme’ og tog for sig, når de manglede noget. Det giver en meget mere afslappet atmosfære, hvor folk ikke bare sidder på en lang række og venter, men derimod tøffer rundt og hygger sig.

dsc00044
Selvfølgelig var instagram kagen også med – en bund af brownie kageog så med jordbær, toblerone og toffifee! OOOOH MY!
– Så fik jeg også lige bevidst at én ting kan jeg da bage 😉

Jeg fik virkelig også nogle fine gaver, og der er vidst heller ingen tvivl om at mine nærmeste kender mig aaaaalt for godt!
One word: Nutella!
Og ellers en masse Royal Copenhagen og Mac Cosmetics produkter.
Amen det er såååå lækkert!
Min samling af Royal Copenhagen er ihvertfald ved at være så stor at der snart skal findes en ny plads.

dsc00046 dsc00067dsc00065– You get it?! Jeg var ihvertfald flad af grin, for det er så genialt fundet på!
– Vi to er som…. Kop & Kande!

Tak fordi du læste med ♥
13334798_10208702531855865_2133740116_o

RICHMOND&FINCH #BEAUTYXBEAST COVERS!

19113981_1464871460247237_2006655573264910956_n

Billede hapset fra Richmond & Finch’s Facebook side

Okay, How cool is this?!
Jeg er super fan af Richmond & Finch og synes virkelig at de laver de flotteste covers til bla. iPhone!
– Og for så lige at sætte prikken over i’et, så kaldes de to smukke vidundere for ‘Beauty and the beast’.
De passer ret godt ind, ikke? 😉
Pink rose‘, er en mat rosa med rosaguld hardware og ‘Black out‘ er en mat sort med blank sort hardware.
Gud hvor er jeg bare kæmpe fan!

Og hvis du ikke allerede har fanget den – så matcher den jo vores blognavn ret godt!

‘Pink rose’ kan du se her og ‘Black out’ kan du se her

Tak fordi du læste med 

13334798_10208702531855865_2133740116_o
In english..
‘Okay, how cool is this?
Im the biggest fan of Richmond & Finch and I really love their beautiful covers!
This is really cool because they are called ‘Beauty and the beast’
– They fit in pretty nicely, right? 😉
‘Pink rose’ is a rose cover with rosegold metal details and ‘Black out’ is a charcoal black cover with black metal details.
Oh my God! Im a huge fan!

If you dont already get it – its kinda matches our blogname pretty well!

Thx for reading! ♥

JEG FORSTÅR IKKE FITNESS-FOLK

16667728_10211048449902350_374520157_o
Jeg træder ind i mit lokale fitness center med håret i en knold, bleg som et lig og iført træningstøj der ikke lige står øverst på ‘workout-fashion’ listen. Umiddelbart vil jeg beskrive mig selv som én der blot er klar til at svede – om det så er kønt eller ej.
Jeg har min faste rutine som er en preworkout fra køleren, ud med jakken i skabet og derefter fikser jeg en omgang amino-saftevand og får sat gang i noget godt træningsmusik.
Jeg er ikke just typen der skruer helt vildt op for Spice Girls og hopper i en stram lille sag af en top – jeg er mere én der skal have fuldt skrald på noget helt latterligt skraldebang musik (som jeg får kvalme af at hører på udenfor centeret) og så gemmer jeg mig lidt væk i en dejlig stor oversize trøje – som egentlig er Mr.Big’s, men den er utrolig dejlig at træne i!
Når alt det er sat i sving, er jeg inde i min egen lille chiller verden, hvor jeg egentlig bare gerne vil bruge træningstiden på det jeg vil kategorisere som mindfullness.
Jeg ligner sgu nok lidt en bøv, og måske også endda én som ikke tager træningen så seriøst – taget i betragtning af min evige tro på at de eneste rigtige gains kun kommer fra nutella.

I mine pauser kommer jeg nemt til at sidde og stene lidt, mest på folk omkring mig. Nogen kører øvelser på en meget fancy måde, andre er igang med en fed øvelse som jeg lige lurer af og så er der disko-pumperne.
Normalt tænker man nok dem som kører halve, hurtige og alt for tunge gentagelser, men her kommer disko altså lidt mere fra diskoteks miljøet. I ved, dem som skal have ordnet håret hvert tiende minut, alt skal være on fleek og så har de også lige husket territorium-attituden eller jantelovs-attituden, som vi kender den bedst fra dansegulvet.

Det kan godt være at jeg er blevet lidt gammel-kedelig og alt for usingle agtig, til at kunne forstå den slags – og undskyld mig endelig for hvis jeg har været bare en anelse i denne kategori – im so sorry! 
– Jeg ved at jeg har været en egoistisk trunte, der fokuserede alt for meget på mit spejlbillede – men det er en seriøs trænings-adfærd, thats just life – det her handler om diskofolk.

Jeg forstår ikke hvorfor ens lange extensions hår, skal hænge ned langs med ens usvedende krop, mens man dyrker cardio. Jeg forstår ikke hvorfor man skal have falske vipper, push-up bh og numseløfter på når man træner.
Men okay, man vil vel gerne prøve at gøre et godt indtryk på singlemarkedet blandt jern-løverne i håb om at fange én af de gutter der stinker langt væk af eau de cologne.
– Og fred være med det.

Når de så har scoret én af de her løver, så bliver der satme pisset territorium af.
Husk lige – jeg sidder stadig der og stener i mit bøv-outfit, for hvis jeg rejser mig op er der markering af en omgang røv-sved på bænken – you know.. 
Men oha. Tænk nu hvis der var andre der ville prøve at scorer deres babyløve.
Fair nok, der står ikke ‘Jeg har jordens bedste kæreste’ i panden på mig, meeeeeen rolig nu.
Man bliver overgloet, nedstirret og gennem tjekket fra top til tå,
og det eneste jeg kan få frem i mine tanker er; Hvis de piger virkelig er så usikre på sig selv, at de føler der er konkurrence i et ildelugtende fitnesscenter – fra en bøv der bare sidder der og pruster, ja så er der sgu et eller andet galt, og det er ikke min selvtillid der bliver ramt – tværtimod.
Jeg morer mig blot en lille smule over at et fitnesscenter skal være så konkurrence-minded.
Der er ingen der stjæler dit løse blonde extensions hår, din babyløve eller dine dyre tights der lige er udkommet i butikkerne.
Men hvordan kan fokuset på andre være så stort, når man jo egentlig træner for at øge fokus på sig selv?
Det er lidt ligesom et godt gammelt begreb om selv-iscenesættelse, som førhen beskrev en person der var blind i sin egen skønhed, men nu bruges det mere for at beskrive en person der vil skjule usikkerheden ved de fejl man selv synes man har.
Man bliver jo ikke bedre af at kigge på andre, sammenligne sig med andre eller for den sags skyld, ved at nedgøre andre – hvad enten om det er direkte eller indirekte.
Når det kommer til fitness, træning og den sunde livsstil, er den eneste der kan sørge for at man selv vinder – dig selv. Man kan ikke få en fladere mave eller en strammere røv ved at profilere sig selv i forhold til andre.

Og hoooold nu – siden hvornår er det blevet en crime at træne med støtte-bælte – eller bare generelt støttemidler?
Jeg kan stå i min blide, bøvede og afslappede form uden bælte, kører lidt opvarmning og tøffe lidt, alt imens der lige står to tøser ved maskinen ved siden af og er helt neutrale, men når mutter her så lige smækker et søtte lille bælte på, så får fuglen dælme en anden lyd. Kunne man læse tanker, så ligner det noget der lyder ala: “Øhm. hvad sker der lige for det der?” og så gik deres træning helt i stå.
Altså, hvor fremmed er et træningsbælte lige? De kiggede nærmest på mig som om jeg lignede en fra Mars.
Jeg synes nu egentlig det er meget dejligt med sådan et lille korset der lige kan støtte ryggen lidt – da specielt når man har rygskade.

Det er egentlig utroligt hvor meget Jantelov der befinder sig sådan et sted.
‘Du skal ikke tro at du er noget!
Det kan jeg da lige love dig for at jeg skal.
Man skal tro på at der gemmer sig gode sager bag ved nutellaen. Man skal tro på at det er meget nemmere at svede uden makeup. Man skal tro på at man får lavet meget mere i fitnesscenteret, hvis man ikke har så travlt med at bedømme andre, og man skal tro på at den eneste der i virkeligheden kan tro i denne her tossede fitness verden – det er dig.

Og alt dette kommer ud, samtidig med at jeg har valgt et billede fra tiderne inden nutella.
#YouGoGirl
#ManLignerJoIkkeEnDerTrænerNårMavenBlævre

Tak fordi du læste med ♥
13334798_10208702531855865_2133740116_o

Follow my blog with Bloglovin

4-ÅRIG MINDEDAG; ULYKKEN, PISKESMÆLD OG TUDENDE TRÆNING

16900184_10211127522599118_2133105991_n
Igår var det 4 år siden at jeg blev påkørt på cykel af en bilist der ikke overholdte sin ubetingede vigepligt.
Jeg husker tydeligt hvordan jeg kunne se at han blev ved med at kører frem mod mig, uden at jeg selv kunne nå at reagere og undvige hans kofanger. Det er nok den følelse der har sat sine største spor, på trods af at jeg også fik et piskesmæld som jeg stadig bøvler med den dag idag. Men følelsen af pludselig at miste al kontrol og ikke kunne nå at reagere er noget der stadig sidder fast.
Jeg synes stadig at det er utrolig skræmmende at cykle mod en ubetinget vigepligt og se at der kommer en bil, hvorefter jeg altid automatisk spørger inde i mit hoved: “Holder du?!”

Det er okay at skulle prøve at håndtere en fysisk skade, men det psykiske vil for mig altid være meget sværere at få på plads – specielt efter en traume situation.

Jeg ved at manden der ramte mig, blev lige så chokeret som mig, og der gik også noget tid før han kom ud af sin bil og hen til mig, som lå der på vejen.
En lastbil chauffør kom hen og stod over hovedet på mig – han ville gerne have mig op og stå, men eftersom at jeg havde slået både ryg og nakke, så vidste jeg at det ville være det dummeste at gøre.
Der kom to andre gutter til undsætning. Den ene var gammel falckredder og den anden én med et godt overblik. ‘Falckredderen’ fik mig til at falde til ro, for jeg var ret chokket og nok også ramt af en anelse panik, mens den anden ringede 112.
Der gik ikke mange minutter før jeg kunne hører dem kører ud fra stationen, nede ved havnen, og lyden kom tættere og tættere på. Hjælpen var på vej i form af ambulance, lægebil og politibil.
På trods af at det jo er fantastisk at vi har mennesker der har viet deres liv til at redde og hjælpe andre mennesker, så kan lyden af deres blå blink i fuld fart, stadig give mig kuldegysninger, svedeture og kvalme – sådan rigtig traume-følger agtigt.

Efter ulykken gik jeg sygemeldt i 4 måneder og startede derefter ud med at genoptræne min ryg. På trods af ugentlige fysioterapeut behandlinger og daglig professionel hjælp, var det en noget svær opgave. Jeg kunne ikke træne øvre ryg, bryst, arme eller skulder, så det eneste jeg kunne give mig i kast med var min sarte lænd og ben. Bonus var her at jeg fik styr på mine rygsmerter og blev stærkere på det område, men der gik et helt år før jeg begyndte at træne skulder, endda bare med elastik og 1-2 kilos håndvægte.

At have skader i denne mere kroniske form, og så at skulle træne, er virkelig noget af en (undskyld mig) lorte opgave. Hold nu helt ferie hvor får man ondt, og i piskesmælds tilfældet, går det lige i bolden. Efter hver evig eneste træning, fik jeg hovedpine, og ikke bare en lille snottet én af slagsen, jeg mener virkelig hovedpine!
Tit havde jeg migræne lignende symptomer, hvor lys og lyd var min værste fjende – bare pga en muskel i nakken! jesus!
Men der hvor den med træning og sådanne skader bliver sådan lidt halv tricky, er når andre mennesker begynder at sætte spørgsmålstegn ved ens manglende aktivitet på arbejdsmarkedet eller skolebænken. Hvorfor kan man træne men ikke arbejde i 37 timer? Eller sidde i skolen fra 8-14-15 stykker? Jeg er nok ikke den eneste med sådanne skader, der har hørt den før, og der er da ikke nogen mere intet vidende bullshit at fyre i hovedet på folk. Tror folk at man bare automatisk ‘dovner’ den, fordi man kan træne i én time, men ikke tage på arbejde eller i skole i 8 timer? Der er en kæmpe forskel på de to ting og den er der sjældent nogen der ser. (Det er nok den samme type menneske, der siger at kvinder der træner, ligner mænd) Forskellen på at kunne holde til at træne versus 8 timer på arbejde eller skolebænken, er at man kan stoppe når kroppen siger fra. Man kan også helt vælge at lade være med at tage afsted, hvis man kan mærke at det er en dårlig dag – så nemt er det ikke lige den anden vej rundt. Typisk finder man også en træning som passer til det stadie ens krop nu er på. Træning er ikke bare træning og ligesom alle andre gør det. Hvis man tænker sig om, går man efter at finde de øvelser man kan udføre uden smerter eller for meget påvirkning – i piskesmælds tilfælde, noget der ikke stråler for meget i nakken/giver hovedpine. Det tog mig et år! Hvis man vender den rundt og kigger på de ting man ikke så nemt kan træne i fitnesscenteret/genoptræning, hvor mange af de samme bevægelser findes der så ikke lige i hverdagen? Jeg fik fx smerter når jeg løftede min højre arm, det har sine begrænsninger når man skal prøve at genoptræne noget, men så derhjemme? Hårvask, hårtørring, hårglatning, makeup, tage ting ned oppe fra skabet, som fx tallerkner mm, men også den anden vej, når de skulle op på plads. Det at sidde ved computeren eller sidde og skrive på papir, var/er også noget af en prut. Dengang var det endnu mere følsomt, men idag kan jeg holde den lidt længere. Bare noget så sølle som at sidde og ligge, skulle være i den helt rigtige stilling, for ikke at provokere noget. Ligger jeg forkert om natten, vågner jeg med hovedpine og ondt i nakken – ligesom andre måske også kan, mit er bare meget mere sart fordi mine muskler stadig lever i det her ‘traume’/beskadiget stadie.
Man kan nok i nogle tilfælde få sig placeret i en god arbejdssituation, som bliver tilpasset til ens skader, men det er virkelig ikke nemt, og jeg personligt ville have den dårligste samvittighed overfor mine kollegaer/chefer, for ikke at kunne give mig 100%. Og det at sidde på ’sin flade’ dagen lang og læse skole ting, er altså heller ikke just altid den fedeste løsning – “selvom man jo bare sidder på sine flade”, men at sidde ned så meget af dagen, med problemer i hoveddelen af skroget som fx nakke, ryg, eller hofte/ben kunne jeg nok også forestille mig, det er virkelig heller ikke fedt.
Selvfølgelig skal man ikke gå helt i forsvars position mod arbejdsmarkedet/uddannelserne, men nogle gange tror jeg at man nemt kommer til at føle ens vis form for tvunget selvforsvar. Det er som om at man ofte skal forklare sig ud af, hvorfor man ikke er top uddannet endnu, eller arbejder 45 timer i ugen, ligesom så mange andre.
Selvom mit korte liv har været noget præget af en krop der ikke længere er helt så ny, så ved jeg nu heldigvis at jeg er på vej. Om lidt bliver jeg student, og så kan jeg endelig komme videre mod det jeg drømmer om.

Det er ikke nemt at komme videre fra ulykker der medfører kroniske skader og det tager lang tid før man bare har lært sin ‘nye krop’ en lille smule at kende. Man skal finde ud af hvad man kan og hvad man ikke kan, det rammer både fysisk og psykisk. Man er hele tiden ekstra meget på vagt i trafikken og frygter alt og alle. Man skal også have en ny hverdag til at hænge sammen, og tilpasse sine nye ’specielle behov’. Efter en behandling ved fysioterapeuten, har man måske fået større smerter fordi noget er blevet provokeret, men der skal stadig hentes børn, laves mad, høres Ramasjang, osv.
Måske man får kastet en slat penge i nakken af forsikringsselskabet, men i sidste ende er pengene ikke bedre end at skulle leve resten af sit liv med at sove på special hovedpuder og skrive eksamens opgaver i 117 forskellige dårlige sidde/ligge positioner. Sådan en erstatning forsøder kun livet for en meget kort stund, fordi man svæver op på en pengesky og tænker at nu kan man alt. Man invitere måske hele familien i Legoland og forbereder sig på en hyggelig tur ovenpå et træls forløb, men allerede på vej derud i bilen, bliver ens smerter provokeret af bump og opbremsninger, og inde i parken kan man alligevel ikke tage med sine børn ud og prøve de sjove ting, fordi kroppen ikke synes det er helt så sjovt – sååå, hvor meget var de penge lige værd?

Jeg føler selv at jeg har det bedre den dag idag. Ingen tvivl om at min nakke stadig er skadet, men jeg har efterhånden (på 4 år) fået styrket omkring liggende muskler og tilpasset mig til ‘min nye krop’. Jeg kan stadig ligge forkert eller sidde forkert ved computeren. Jeg kan også stadig have det bøvlet når jeg skal vaske hår, føntørre det eller glatte det, fordi min højre arm bliver ‘træt’. Men man kan ikke se det på mig. Man kan ikke se en smerte indeni, når der hverken er sår eller gips, og derfor er jeg nok i nogens øjne ‘hende den stærke’, men nej, det er jeg langt fra.
Onkel Viggo kan også sidde og smile til familie festen, men så snart han kommer ud i bilen, falder han sammen.
Så snart han tager motorvejen hjem, vil frygten for at en anden bilist pludselig svinger ud foran ham, eller når han kører langs sin villavej, forbi de andre ubetingede vigepligter, vil frygten også stadig dukke frem.

En forkert bevægelse i trafikken, giver ikke kun offeret sår på albuer, men også på sjælen. De skal leve med frygten for at alle andre bilister, måske kan være et lige så uopmærksom, som den der kickstartede det hele.

Older posts