Mathias:
Jeg er 25 år, og bor i Kolding og har altid gjort det. Jeg har trænet siden jeg var 16 år, så det er ved at være en god 8 – 9 år. Teenage årene gik for mit vedkommende på et lukket værelse bag en computerskærm, nærmere sagt jeg var en KÆMPE NØRD! Det blev en dag for meget, og det endte med at jeg meldte mig ind i et lokalt fitness center. Træningen startede ud med noget så uskyldigt som at træne 3 gange i ugen, uden de store ændringer i kosten.

Træningen fangede mig hurtigt, og selvstudiet gik igang, internettet var min hjemmebane, og jeg fik hurtigt researchet mig frem til at der skulle mad indenbords, og meget af det! Af en 70 kilo lille nørd, har jeg heldigvis altid været god til at spise, og resultaterne begyndte stille og rolig at dukke op stille og rolig.

Træningen for mig har været rigtig seriøs i 3 – 4 års tid efterhånden, og resultaterne har været enorme, da jeg på mit tungeste i slutningen af 2014 vejede 101,1 kilo.

Jeg har derfor selv erfaret at der er altid et nyt niveau at drive sin træning op på, og jeg er derfor også en kæmpe fan af hård træning og ingen undskyldning!

Mindset: Beast! – Beast er lige så meget en psykisk ting, som det er en fysisk ting. Beastmode er når det gælder træning og vægtløftning et af dit største værktøjer man kan have efter min mening, IQ’en bliver sat lidt i stand-by og det bliver dyrisk! Kampen imellem krop og sind kampen imod vægtene! Det er når man bliver fanget i denne kamp at blodtørsten begynder! Mere vil have mere!

Jeg er på nuværende tidspunkt igang med at forberede mig til min første konkurrence i 2016, som i kan følge med i her på bloggen!

Mit mål og håb med bloggen, er at jeg ønsker at kunne give jer et bedre og større indblik i hvad der ligger i at være Beast, og hvor meget blod, sved og tåre der bliver ofret på at være det største bæst du kan være!

Anette:
Jeg er 23 år gammel og bor i Kolding, sammen med min datter, Sophia, på 3,5 år. Jeg er studerende og min drøm er at blive kostvejleder og personlig træner. Min drøm er at kunne hjælpe andre til at hjælpe sig selv og opnå deres mål.

Udover at bruge tiden på rollen som mor og studerende, er jeg deltids bosat i det lokale fitnesscenter. Jeg har trænet siden September 2013, hvor jeg startede med at genoptræne efter en påkørsels ulykke hvor jeg fik piskesmæld. Forinden bøvlede jeg meget med ryggen, som er præget af slidgigt og discusprolapser. Jeg fik styrket min ryg godt op, og blev der endnu mere bidt af denne fantastiske livsstil og alt hvad den gjorde ved mig.

For mig er træning ikke bare noget fysisk med muskler, vægttab, sund kost osv. Det er helt bestemt også en del psykisk. Det er ikke kun ens krop der bliver stærkere, men ens psyke bliver bestemt også styrket. Man lærer at tro på sig selv og rykke sine grænser, hvilket giver en kæmpe bonus.

Min næsten 2 år lange kamp, resulterede i at jeg i Maj 2015, stod på scenen til WBFF Danish Fitness & Fashion Show, hvor jeg fik en kvalifikation til Worlds i Las Vegas i klassen “Transformation Division”. En klasse hvor man bliver bedømt udelukkende kun på sine resultater efter vægttab, sygdom osv.

Når man som kvinde stiller op i WBFF, er man nødt til at være en ægte diva. Det er man hvis man har udstråling, selvtillid og har styr på sit outfit, men samtidig skal man også have en god personlighed – en diva er ikke en snob 😉
Udover min træning og alt omkring den fantastiske livsstil, går jeg også meget op i at være feminin. Jeg føler mig faktisk mere feminin efter jeg har opnået så meget personlig succes med min træning. Derfor elsker jeg make-up, tøj, stiletter, smykker, selvforkælelse og pleje, hvilket min del af bloggen vil bestå meget af. Udover det vil jeg selvfølgelig også skrive om mor-livet, min træning og min vej mod min næste konkurrence i 2016 🙂

 

11774607_10206465236484879_1741963093_nspraytankoldingnhgfnb